Børn og unge

Børn og unge har brug for, at deres forældre følger med i deres ydre og indre liv.
De har brug for at føle, de er værdifulde og betyder noget for deres forældre – at de er en del af familien.
Et barn skal accepteres for at være den, det er – så det udvikler et godt selvværd
Et barn skal tidligt have ansvar for nogle praktiske opgaver, og anerkendelse for det, det gør – så det udvikler en god selvtillid

Kompetencer, som giver børnene et lettere liv

Sociale færdigheder som at skifte mellem selv at være i centrum og at lade andre få pladsen, skal udvikles i løbet af barndommen, så børnene kan fungere i børnehaven, i skolen og i livet. 
Hjælpsomhed / ansvarlighed – bære tallerkner til bordet. Være med til indkøb og med til at pakke tasken, i stedet for bare at skal stå og “være i vejen”.
Fællesskab og ligeværd i familien. Alle i familien er lige meget værd. Rollerne er dog forskellige. Forældre har et ansvar for barnet, barnet har ansvar for nogle alderstilpassede opgaver og for at samarbejde socialt

Hold dine aftaler og vær ærlig

Du er rollemodel. Det er din adfærd, barnet kopierer. Det er dig, der lærer dit barn at være ærligt, overholde aftaler, at tale ordentligt, være tydelig, at sætte grænser på en god måde. Det er især gennem forældrene, barnet lærer at være social, give andre tid og plads, og tage en rimelig plads til sig selv.
Med disse færdigheder, bliver barnets liv – også voksenlivet – lettere både i grupper og i undervisningssammenhænge.

Forældre, som viser lederskab og tager ansvar, skaber tryghed i barnet 

Herunder tekst om:
1. Børns sociale udvikling
2. Når livet er svært – om børn og unge
3. Børn, unge og mobning
4. Forældrevejledning
5. forældrecoaching for en eller begge forældre
6. Børn og elektronisk udstyr

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. Børns sociale udvikling
Spædbørn har en instinktiv, primitiv overlevelsesadfærd med to grundindstillinger: ”Jeg har det godt” eller ”Jeg har det ikke godt, jeg vil have.. mad, pleje, sove, jeg vil have, at I ser mig, at I gør mig tryg og godt tilpas…”

Du gør det rigtige, når du tilstræber at dække dit spædbarns forskellige behov. Det sker ved at du respekterer og reagerer positivt på barnets signaler. Spædbørn vender hovedet fra brystet, når de trænger til en pause. De spytter maden ud, når de er mætte, de falder i søvn, når de er trætte.
Dit barn bliver trygt, når du tager ansvar: ”Jeg ved ikke, hvad du har brug for nu, men jeg vælger at så med dig på armen, til du falder til ro” eller ”Jeg putter dig og sidder hos dig, til du er sover”.

Søg information og find ny viden på internettet eksempelvis ”Hvis dit spædbarn ikke vil sove” 

Lær det lille barn at samarbejde
Som barnet vokser, kan du begynde at stille små krav – imødegå en impulsstyret adfærd.
Du kan kile en tidsmæssig adskillelse ind mellem barnets ønske og tidspunktet for ønskets opfyldelse: ”Ja, du får et glas mælk lige om lidt, jeg er snart færdig med at skære brød”. ”Jeg ved godt, du er tørstig nu, det varer kun et øjeblik, så får du mælk”. Du gør det rigtige, når du lærer barnet at vente på at få dækket sine behov.

Dit barn vokser
Du viser, du er ikke kun omsorgsgiver og tjenende ånd for dit barn, som ellers vil forvente højere og højere serviceniveau i takt med, det udvikler nye behov. Det vil ikke modne barnet altid at blive føjet i dets krav, og det bliver frustrerende for jer begge.
I den socialiseringsproces, der sker i hjemmet, udvikler barnet de grundlæggende sociale kompetencer, som handler om den basale respekt, empati og anerkendelse af, hvor forskellige vi er. De udvikles, når I som forældre er tydelige og ærlige og viser, hvem I er. Du skal altså være så autentisk, som muligt, og gradvist også vise dine egne behov og ønsker og grænser.
I dagpleje eller institution lærer barnet også en vekselvirkning imellem at samarbejde og at være i centrum. Fokus for samværet her er børnene, deres behov og udvikling.

Børn bliver trygge og lærer at samarbejde
når deres mor og far er ærlige
når mor og far sætter grænser
når mor og far samarbejder og viser hinanden respekt – bakker hinanden op – også når de er uenige
når mor og far viser de elsker barnet ved at være nærværende og interesseret i barnet

Sådan ødelægger du dit barns sociale udvikling og dets selvtillid

Gør du alt for at tilfredsstille dit barn, så det straks får dækket dets behov, så fastholdes en primitiv impulsstyret overlevelsesadfærd. Som ses hos
– den ophidsede 2-årige, som vil sparke sin bror
– det umodne 4-årige barn, der trodsigt slår ud efter forældrene
– den 9-årige, som forstyrrer undervisningen i klassen og har konflikter med kammeraterne
– den 13-årige, der kun gør det, hun selv vil – gå til fester, drikke shots og ryge cigaretter
– den 14-årige, der er doven, grov i sproget, ustyrlig og aggressiv
– den 19-årige, som vil have mor skal vaske hans tøj NU

Når et barn belønnes for en dårlig adfærd og får sin vilje, fortsætter barnet naturligvis med denne adfærd

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. Når livet er svært for et barn
Nogle børn føler sig meget tidligt alene og fortabte.
Måske er forældrene generelt ikke er velfungerende, måske er forældrene er mere optaget af deres egne behov eller f.eks. sygdom i familien.
At rumme og møde barnet på en tilfredsstillende måde er faktisk meget krævende i det komplekse liv, vi lever i dag .

Mange forældre har høje krav til, hvordan de skal være som forældre. De sociale medier er med til at skabe et pres. Her skal vises, at “vi bliver de perfekte” forældre. Graviditet og fødsel og amning skal lykkes. Barnet skal følge alle udviklingstrin / tigerspring på den gode side. Og det skal gerne ske i et moderigtigt og økologisk miljø.
At skulle leve op til de normer kan få både forældre og børn føler sig forkerte. Det er vigtigt at finde egne værdier, egen kultur i familien,  familien kan leve autentisk i stedet for at  indpasse sig i et uægte familie-scenarie.
Mens forældrene er ved at tage forældrerollen til sig mentalt, følelsesmæssigt og praktisk, er barnets behov som spæd er at blive mødt på sine egne præmisser, at opleve, det er elsket, som det er.
De første 3 leveår de altafgørende for, at et barn kan vokse op med et godt selvværd.

Når børnene kommer i børnehave og senere i skole, skal de forholde sig til nye voksne og nye præmisser for samvær med kammeraterne. Her er nye regler og værdier og et helt nyt formål. Hvis barnet ikke føler sig tryg og set, hvis det mangler tro på sig selv, kan det være svært at fungere fagligt og socialt.

Det sociale og det faglige pres kan give barnet en følelse af at være forket eller dum. Nogle børn opgiver troen på, at de vil blive forstået og accepteret.
Måske reagerer de ved at trække sig ind i sig selv og gør sig usynlige. Måske over-tilpasser de sig. Måske bliver de kreative i deres forsøg på at få opmærksomhed – larmer, mobber, pjækker og får ballade – negativ kontakt er bedre end ingen kontakt.

NB: Socialstyrelsen vurderer, at 3-5 % af alle børn i skolealderen opfylder kriterierne for at få diagnosen ADHD, og 18.250 børn er i 2018 diagnosticeret med autisme. Her er det vigtigt, at omgivelserne skaber det optimale muligheder for børnenes trivsel og udvikling både fagligt og socialt.

Negative handlemønstre kan ændres 
Vi ved, at børn og unge inderst inde længes efter og ønsker at fungere og trives – at være en succes. Sidder dit barn fast i problemer med skole, kammerater, familie, så kan en neutral, respektfuld voksen lytte og hjælpe med at skabe overblik og struktur i kaos. Jeg kan hjælpe jer med at finde ud af,  hvad jeres barn har brug for, så I selv kan hjælpe det videre.
Jeres samarbejde med dagplejemor, pædagoger og lærere må ske i gensidig respekt, for at barnet også kan respektere de voksne, der jo er en del af dets liv.

Kritiserer I læreren foran barnet, påvirker det barnets opfattelse af læreren som en autoritet, der bestemmer indhold i undervisningen og skaber tryghed i klassen. Kræver I særlige fordele og rettigheder for jeres barn, lærer jeres barn, at det har ret til fordele. Det er negativt for barnet at få en særposition, ser kammeraterne det, sættes barnet i en dårlig position.

Børn og unge ønsker selv hjælp og behandling
Mange børn drømmer på, deres liv vil blive bedre – indtil de opgiver. Når jeg hjælper et barn ønsker jeg, de skal have have en sund skepsis – barnets skepsis anerkendes. Det er en sund forsvarsmekanisme. Børn skal have tid, og de skal først åbne sig, når det føles trygt og rigtigt.

Barnet er sårbart, det skal mødes med respekt, tålmodighed, f
orståelse, empati og accept af sin personlighed.
Barnets selvbillede er ofte anderledes end forældrenes billede af barnet. Under terapien kan barnet/den unge kan fortælle om sine tanker, fantasier, følelser og livsforhold.
Målet med behandlingen kan være at styrke selvværdet og skabe grobund for en ansvarsfølelse. Barnet/den unge skal gerne forstå, at de selv har et valg – og at valget har konsekvenser. Mindre børn mødes med leg i terapien dels for at afkode problemer, dels som et led i tryghed i terapien.

Kompetencer, som giver børnene et lettere liv
Sociale færdigheder som at skifte mellem selv at være i centrum og at lade andre få pladsen, skal udvikles så børnene kan fungere i skolen og i livet.

Praktiske færdigheder og forståelse af livet opnås, når barnet deltager – det kan hjælpe med indkøb, pakke tasken, i stedet for at det skal stå og “være i vejen”, Mens børn er nysgerrige på “alt muligt”, kan vi fortælle og læse bøger. De få en god forståelse for, hvordan en del af vores samfund fungerer så de har de en ramme, de kan sætte fremtidig detaljeret information i. Det er en god ide at de – ud fra alder og modenhed – er med i dele af familiens beslutninger.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. Børn, Unge og mobning
Mange børn går dagligt i skole med ondt i maven. De ved, de igen bliver mobbet. De udsættes for hån, slag, bagtalelse, øgenavne og udelukkelse fra lege eller gruppearbejde. Konflikterne kan være store og så langvarige, at børnene ikke selv kan bryde mønstret.

Mobning kan vise sig på mange måder. Piger bruger ofte at udelukke en fra gruppen, skubbe, rykke i hår og tøj, hviske om eller starte løgne. Drenge kan også ødelægge den andens ting, forfølge ham, true med bank og også gøre alvor af det på vejen hjem. Alt sammen handlinger, som ikke må accepteres.
Problemet bliver større af, at børn sjældent fortæller, at de bliver mobbet. Måske vil andre ikke tro på det, eller de vil undgå at skuffe eller bekymre forældrene. De tror ofte på, mobberne har ret i det, de siger. De vil hels forsvinde, have fred og glemme det – hvis de kan, for mobningen fortsætter i dag ofte på de sociale medier og på sms.

Når barnet har problemer kan det lukke af, og det bliver svært for forældre at følge dem igennem nærvær og dialog. Derfor ved mange forældre ikke, om barnet er offer for mobning, er passiv tilskuer til mobning eller selv er mobber. Giv god tid – der er måske mere, barnet skal fortælle. Måske har det selv været med i starten – grinet eller selv drillet – så barnet måske tror, det ikke har ret til at sige fra. Stol på dit barn, vis det tillid, så det bliver trygt ved at tale om det.

Snak jævnligt om, hvordan barnet trives. Om de gode ting, og om der er nogen der mobber / bliver mobbet. Om hvad pædagogen eller læreren gør.
Lyt og hjælp barnet uanset om det er offer eller krænker. Mobning sker i et usundt miljø, og børn skal have hjælp til at opløse det. Tal derpå med de ansvarlige voksne, så I fælles kan finde ud af, hvad der kan gøres. Det kan være et ekstra forældremøde, et samarbejdsmøde med nogle af forældrene mv.

Et barn, der mobber andre, har det ikke godt selv. Mens barnet mobber, mærkes den ubehagelige følelse af ”ikke at være god nok” (lavt selvværd) ikke. Den spredes til en eller flere andre. Mobning sker også ofte blandt voksne med lavt selvværd.

Mobningens effekt ses i dag som sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser
50-årige mennesker, der ofte blev mobbet i barndommen:
– har et lavere uddannelsesniveau
– er mindre tilbøjelige til at være i et parforhold
– oplever en ringere livskvalitet
– har en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst og selvmordstanker
Mænd var desuden mere tilbøjelige til at være arbejdsløse og tjene mindre.

Konsekvenserne for de mobbede var, at de havde et dårligere fysisk og psykisk helbred og en ringere kognitiv funktion i 50-års alderen.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________

4. Forældrevejledning:
Forældrevejledning er samtaler på 1 – 1½ – 2 timer. Der er mulighed for telefonisk rådgivning i akutte situationer.

Det er dejligt – og krævende – at have børn. De fleste forældre har brug for indput og for at snakke om, hvordan de er forældre.

Som rollemodel for dit barn skal du være den modne og ansvarlige, som sætter grænser, der giver tryghed. Tilstræb at barnet mærker ligeværd imellem jer, og vis samtidigt din autoritet på grund af din viden og erfaring.

Styrk dit barns selvværd ved at vise, at du er glad for at være i dets selskab, vis at barnet betyder noget for dig. Anerkend barnet, for den det er, og styrk dermed dets følelse af, at være værdifuld.
Styrke barnets selvtillid ved at give det alderssvarende opgaver og vise det tillid til, det løser opgaverne så godt, det kan. Anerkend barnet for det, det gør, og styrk dermed dets følelse af, at være dygtig.

Med barnets voksende alder opstår nye udfordringer – nye tilpassede regler og opgaver skal skabes, og dit barns skal gradvist lære ansvar og samarbejde.
Opgaven som forælder er virkelig omfangsrig. Det kræver nærhed, konfliktløsning, iderigdom, omsorg og evne til at fastholde de grænser, som giver tryghed. Sådan lærer barnet at det kan leve et trygt, sundt og godt liv.
Samtidig skal du leve dit eget liv og tage hensyn til dig selv.

Men hvad nu, hvis dit barn ikke vil samarbejde? Hvad nu hvis barnet manipulerer og måske styrer familien f.eks. med raserianfald?

 Daglige problemer kan være
• hvem bestemmer hvad
• at stille alderssvarende krav, som overholdes
• at forstå hinandens behov
• manglende kendskab til at løse konflikter
• at man ikke lytter og taler sammen i familien
• at skabe nærhed  og tryghed
• at føle sig alene om forældreansvaret
• forældres uenighed om opdragelsesmetoder / manglende opbakning fra den anden forælder

Forældrevejledning giver dig mulighed for at diskutere dine bekymringer og finde en linje i opdragelsen
Vi ser på jeres kontakt med barnet og ser på de værdier, tanker og ideer, I som familie bruger i opdragelsen. Vi undersøger hvordan alle kan trives og fungere bedst muligt. Jeg tror på, at alle vil deres børn det bedste, og at alle gør deres bedste.
Forældres ressourcer og kompetencer øges med større selvindsigt og større viden. Målet er en positiv og tryg stemning i familien.
Barnet skal mødes på en anerkendende og understøttende måde, samtidigt med det skal lære at vokse med ansvar og opgaver – og grænser.

Nogle gange viderefører vi negative elementer fra vor egen opvækst til vores forhold og til vores børn. Det er som ”blinde pletter” – vi ved det ikke. Vi er ikke klar over, at vi gentager mønstret.

Jeg er uddannet pædagog med mange års erfaring fra daginstitution, skole og specialgrupper.
Desuden har jeg erfaring fra min opvækst i en dysfunktionel familie, fra livet som mor samt fra et job som plejefamilie i kommunalt regi
________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. Forældrecoaching for en eller begge forældre
Forældre coaching giver dig mulighed for at blive bedre til at være den mor eller far, du ønsker at være.

Du / I søger hjælpe på grund af nogle konkrete konflikter med barnet eller konflikter imellem de voksne omsorgspersoner – måske om regler, konsekvens og opdragelse. Er I fastlåste – er der vrede og negative forventninger, kan jeg hjælpe jer med en ny forståelse jeres egen og jeres barns adfærd give mod på og lyst til at skabe positive forandringer.

Forældre til spædbørn finder gerne de bedste måde at håndtere det store ansvar og de mange praktiske opgaver i et indbyrdes, anerkendende samarbejde. Nogle kan have brug for hjælp udover sundhedsplejerskens.
Respekt og hjælpsomhed er nødvendigt imellem nybagte forældrene, som ofte må tilsidesætte deres egne behov. For at passe på parforholdet, er det også godt at søge hjælp fra andre.

Forældre til småbørn, skolebørn og teenagere kan i coaching finde vej gennem konkrete konflikter.  De normer og mønstre, du har mødt i din egen opvækst, påvirker dine basale værdier.
Forældre kan sammen kigge på og arbejde med at tilpasse deres værdier, roller og mønstre – skabe overensstemmelse mellem holdninger og adfærd. Det gør det meget mere enkelt og trygt at være jeres barn. I kan bedre stille og fastholde relevante, alderssvarende krav til barnet og samtidigt være lydhøre for barnets behov og ønsker uden magtkampe – uden nogen af jer ”taber”.

Forældrenes forventning
Du / I må være rede til at undersøge jeres indstilling på det konkrete og det følelsesmæssige plan, være åbne og sætte spørgsmålstegn ved jeres egne grundlæggende antagelser og værdier. Nogle vil blive bekræftet som gode, og andre og nye indsigter kan integreres. Det sker i det tempo, der tilpasses din / jeres proces og udvikling.

Jeg coacher også børn og unge fra 10 – 12 års alderen.
Formålet er at give dit barn indsigt i egne mønstre og handlinger, og i familiens mønstre.
Målet er at øge indsigt og samarbejde og udvikle større ansvarsfølelse.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________
6. Børn og iPad, computer, mobiltelefoner

Den sociale udvikling
Børn har meget mindre tid til at udvikle de sociale færdigheder i dag, hvor flere børn allerede fra 1-års alderen bruger nogle timer om ugen med tablets.

Legens betydning er meget vigtig for barnets forståelse af sig selv, sin værdi og rolle og for, hvilke muligheder fællesskab giver.
I fællesskabets leg lærer barnet de grundlæggende regler, som gælder mellem mennesker. Regler som vil gøre det i stand til at fungere i sociale sammenhænge i skole, på arbejde og i fritiden. Resten af livet. Det er som barn, det skal læres.
 

 

Læge Imran Rashin har skrevet borgen ”SLUK”. Her beskriver han, hvilke tegn på skærmafhængighed, man som forældre skal være opmærksomme på.
Børn oplever, at de bliver tilfredsstillet med konstante belønninger, når de bruger Tablet. Evnen til at vente på noget, at kæmpe for noget og at opleve modgang bliver dermed ikke indlært, og det er skadeligt i forhold til tålmodig træning og indlæring i skolen.

Imran Rashin giver disse råd til at få børnene ud af afhængigheden:
Tag en kold tyrker. Sluk for skærmen

Prioriter oplevelser og nærvær i den virkelige verden
Lav klare regler om skærmtid, regler de er nemme at følge
Lær barnet at være vedholdende
Gå som forældre forrest og vær et godt eksempel
Lav legeaftaler
Brug ikke Ipad som belønning
Få barnet til at bruge Ipad til læring fremfor underholdning
Lær barnet forskellen mellem, hvad det har lyst til, og hvad det skal gøre
Ros barnet, når det gør sig umage med noget uanset resultatet kunne være bedre i dine øjne
Vær en nærværende forælder