Velkommen til BirgitPlaugmann.dk
Parterapeut og Psykoterapeut Birgit Plaugmann
60656063

Børn, Unge og mobning
Rigtig mange børn går dagligt i skole med ondt i maven fordi de ved, de igen bliver mobbet. De udsættes for hån, slag, bagtalelse, øgenavne og udelukkelse fra lege eller gruppearbejde. Konflikterne kan være store og så langvarige, at børnene ikke selv kan bryde mønstret.

Mobning kan vise sig på mange måder. Piger bruger ofte at udelukke en fra gruppen, skubbe, rykke i hår og tøj, tage den andens ting, hviske om eller starte løgne om vedkommende. Drenge kan også ødelægge den andens ting, forfølge ham, true med bank og også gøre alvor af det på vejen hjem. Alt sammen handlinger, som ikke må accepteres.
Børn fortæller sjældent hjemme at de bliver mobbet. Det er for svært. De vil ikke skuffe eller bekymre forældrene. De tror, mobberne har ret i, de er forkerte. De vil bare have fred og glemme det – hvis de kan, for mobningen fortsætter ofte på de sociale medier og på sms.

Forældre må følge deres børns hverdag gennem nærvær og dialog. Derved kan de også finde ud af, om barnet er offer for mobning, er passiv tilskuer til mobning eller selv er mobber. Giv god tid – der er måske mere, barnet skal fortælle. Måske har det selv være med i starten – grinet eller selv drillet – så barnet måske tror, det ikke har ret til at sige fra. Stol på dit barn, vis det tillid, så det bliver trygt ved at tale om det.

Snak om, hvordan barnet plejer at have det med kammeraterne. Om der er andre, der mobber / bliver mobbet. Om hvad pædagogen eller læreren gør.
Lyt og hjælp barnet uanset om det er offer eller krænker. Mobning sker i et usundt miljø, og børn skal have hjælp til at opløse det. Tal derpå med institutionen, så I fælles kan finde ud af, hvad der kan gøres. Det kan være et ekstra forældremøde, et samarbejdsmøde med nogle af forældrene mv.

Et barn, der mobber andre, har det ikke godt selv. Mens barnet mobber, mærkes den ubehagelige følelse af ”ikke at være god nok” (lavt selvværd) ikke. Den spredes til en eller flere andre.

Mobning sker også ofte blandt voksne med lavt selvværd.

Britiske forskere har undersøgt konsekvensen af mobning hos voksne som blev mobbet af jævnaldrende i alderen 7 – 11 års alderen.
28 procent – oplevede mobning indimellem, og 15 procent oplevede det ofte. 7771 personer, født i England, Skotland og Wales i en bestemt uge i 1958 blev fulgt i undersøgelsen, hvor der er taget hensyn til faktorer som engagement fra forældrene, IQ g følelses- og adfærdsmæssige problemer.

Mobningens effekt ses i dag som sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser
50-årige mennesker, der ofte blev mobbet i barndommen:
– har et lavere uddannelsesniveau
– er mindre tilbøjelige til at være i et parforhold
– oplever en ringere livskvalitet
– har en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst og selvmordstanker
Mænd var desuden mere tilbøjelige til at være arbejdsløse og tjene mindre.

Konsekvenserne er vedvarende og gennemtrængende – de mobbede havde et dårligere fysisk og psykisk helbred og en ringere kognitiv funktion i 50-års alderen.